Kakashi Gaiden (nøj hvor originalt!)

Kakashi stod lænet op af et træ ved træningspladsen. Som altid var han lidt tidligt på den, og idag havde han fået lov til at skulle styre deres træning, da Minato var til et Jounin møde. Hvis Obito bare kunne komme til tiden idag, ville det måske ikke blive helt så uudholdeligt.

Rin kom naturligvis også lidt før tiden, så hun kunne være lidt alene med Kakashi. "Godmorgen, Kakashi-kun," sagde hun genert, da hun så at han allerede var kommet.

Intet verbalt svar, som altid, men han løftede dog hånden i en hilsen.

"Såeh.. har du sovet godt?" Rin var vant til at hendes holdkammerat var meget fåmælt. Det var en af de ting der gjorde ham så tiltrækkende.

Han trak på skuldrene, og så op på himlen. "Fint nok." drævede han, som altid.

"Nå... det var dejligt! Jeg har også sovet rigtig godt..." og drømt om ham. "Hvad synes du vi skal lave i dag? Skal vi bare holde os til Minato-senseis plan?"

Han rystede let på hovedet. "Nej, jeg har været her i cirka en time nu. Forberedt det hele." han strakte sig let, og tog sig ikke det mindste af at en lille del af hans mave var bart i blot nogle sekunder.

Det gjorde Rin til gengæld. Hun rødmede og skulle lige stå et øjeblik og samle sig selv og sine hormoner sammen. "Vi-virkelig?" stammede hun. "Øh, men, nå, hvad har du så forberedt, Kakashi-kun?"

"Ah ah ah, det fortæller jeg hverken dig eller Obito, når han endelig kommer." der var den svageste antydning af et smil at skimte i de grå øjne. "Det skal være en overraskelse."

"Virkelig?" Rin var allerede overrasket, så overrasket at ordet nærmest kom ud som et mærkeligt piv. Hun rømmede sig og forsøgte igen. "Virkelig? Det glæder jeg mig til!" smilede hun. Kakashi kom da aldrig med overraskelser, hvad var der nu gået af ham? Men det var sødt af ham at lave en overraskelse til dem!

Indvendigt var hans grin måske lidt ondskabsfuldt. bare lidt. Han vidste godt at Rin ville klare det han havde forberedt, men Obito... Han tvivlede på at Obito havde nok normal, logisk tankegang til at kunne klare det. "Tjah, du får det jo at se når Obito endelig kommer." igen lænede han sig op af træet, idet han kort tog headbandet af, da det havde siddet forkert, rykket sig efter han havde lavet forberedelserne. Omhyggeligt blev det bundet igen.

"Ja, det er lidt irriterende at han kommer for sent... Men han har nok en grund til det," forsvarede Rin deres sidste holdkammerat. Ubevidst rettede hun selv lidt på håret.

"Som f.eks. endnu en gammel dame han skal hjælpe over vejen?" Kakashi løftede skeptisk et øjenbryn.

"Der er mange ældre damer i Uchiha-kvarteret!" insisterede Rin. "Og meget trafik!"

Han sukkede bare, igen, og rystede let på hovedet. "Så siger vi det. Men han kan ikke blive ved med de latterlige undskyldninger i al evighed."

"De er ikke latterlige!" sagde Rin fortørnet. Så sukkede hun og rystede på hovedet. "I hvert fald ikke allesammen... Men.. vi er et team, vi er da nødt til at holde sammen." 'Du bliver nødt til at holde ham ud', mente hun, og måske havde det egentlig haft mere effekt at være så direkte med Kakashi. Men det var altså synd for Obito hvis de stod og snakkede om ham på den måde!

"Kom tilbage og sig det når han endelig fatter hvordan man ikke går i vejen for andre." som altid var Kakashi mindst lige så stædig som et æsel når det angik Obito.

"Han sagde jo undskyld!" udbrød Rin. "Selv om det tog lidt tid." Hun sukkede. "Kan du ikke bare... ignorere de ting? Han gør dem jo ikke med vilje."

"Gør dem _ikke_ med vilje?" et hårdt blik blev rettet mod Rin. "Sevfølgelig siger _du_ det, fordi han gør alt perfekt rundt omkring dig. Når det er mig han skal gøre noget med, er det en anden sag."

"Det gør han altså ikke! Han laver også fejl sammen med mig. ALLE laver fejl, Kakashi!" ... _bortset fra dig_, tænkte hun. "Han er bare ... ikke ligeså dygtig som dig."

Et lille 'hmph' var alt hvad der nu hørtes fra Kakashi, før han drejede hovedet, væk fra hende, imens han lagde armene over kors.

Obito løb hurtigt, han vidste han var sikkert forsinket men den her gang så var det fordi han skulle hjælpe nogen gamle damer. Han var ret så sikker på Kakashi ikke ville tro på ham men lige nu tænkte han mere på Rin end Kakashi. Han så dem endelig og smilte lidt, da han stoppede foran dem. "Undskyld forsinkelsen Rin-chan"

"Obito... Du er sent på den. _Igen_." sagde Kakashi, og lagde armene over kors mens han skulede til Uchiha'en.

Rin gav Kakashi så vredt et blik som hun nu kunne - det vil sige, kun lidt sødt - og smilede venligt til Obito. "Godmorgen Obito-kun! Som jeg lige sagde til Kakashi-kun, er jeg sikker på at du skulle noget vigtigt på vejen, ikke også?"

"Den her gang var det altså ikke min skyld, der var nogen der behøvede lidt hjælp" Obito kikkede lidt på Kakashi, hadet når han blev stirred sådan på af ham.