Kakashi Gaiden (nøj hvor originalt!)

"Hvem var det så den her gang?" han løftede mistroisk et øjenbryn.

"Ja, Obito?" spurgte Rin - venligt interesseret. "Hvem var det? Var det gamle fru Takahashi?"

"Ja Rin-chan" Obito smilte lidt og rak tunge af Kakashi, "I det mindste er der nogen der stoler på mig" grinede han kort.

Kakashi sukkede. "Obito, ræk tunge af mig én gang til, så har du ingen tunge..." truede han i sit rolige tonefald.

Obito stak sind tunge meget lidt ud af Kakashi igen før han grinte og tog et skridt tilbage.

Minato stod i skoven og kiggede på dem. De kunne ikke se ham, og ville ikke bemærke ham. Han holdte øje med Kakashi der igen virkede irriteret over Obito. Rin forsvarrede Obito, men ikke til nogen nytte, Kakashi var stædig. Igen. Minato sukked. Endelig dukkede Obito op, og opførte sig umuligt, han provokerede Kakashi. Måske skulle han blande sig? ... Nej.. De ville jo aldrig stoppe hvis han blandede sig. Han måtte bare stå og se på.

"Hold nu op," bønfaldte Rin drengene. "Lad os hellere bare komme i gang med at træne, ikke?" Hun smilede sit sødeste smil.

"Jeg holder op når tudeprinsen der stopper med at stå der og fornærme mig." Kakashi's blik rykkede sig ikke så meget som en millimeter væk fra Obito.

"Lad vær med at kalde mig en tudeprins!" Obito begyndte at kikke mere vredt på Kakashi, "Du har bare ikke nogen form for humor"

"Obito-kun! Kakashi-kun! Vil I ikke nok holde op?!" Rin stillede sig mellem de to kamphaner og holdt hænderne bønfaldende ud.

Kakashi sukkede. "Whatever. Lad os nu bare begynde at træne - og hav så for en gangs skyld respekt, Obito. Du ved udmærket godt at Minato-sensei har sat mig til at styre den her træningstime, så du skal satme lytte til hvad jeg siger."

"Fint" og Obito mumlede et eller andet lavt der kunne forstås som, "Som om jeg har et nogensinde valg"

"GLIMRENDE!" sagde Rin lidt for højt. "Lad os så komme i gang med at træne! Hvad har du planlagt, Kakashi-kun?"

Minato lagde armene over kors. Han smilte et skævt smil. De fandt vist ud af det. Han var selv meget spændt på at se hvad Kakashi havde planlagt.

"Simpelt. En slags forhindringsbane, men med en mission I to skal udføre samtidigt med at I kommer igennem den." han smilede skævt. "Den her skriftrulle," han tog en op fra en af sine små tasker, "Kunne vel sagtens være en forbudt jutsu som I skal beskytte for enhver pris, fra mulige fjender." han kastede den til Rin. "Og I skal herfra, gennem de fleste andre træningspladser, og over til mindestenen, så uskadte som muligt, med skriftrullen intakt. Hvis I gør det, så har i bestået den lille prøve her."

"Og hvem er vores fjender så i den her 'træning'?" Obito kikkede kort på skriftrullen og derefter på Kakashi igen.

Rin stillede ingen spørgsmål men kiggede nysgerrigt på Kakashi for at høre svaret på Obitos spørgsmål.

"To af mine kloner." sagde han med et skævt smil under masken.

"Og hvad skal du selv lave imens vi træner?"

Rin stod bare og kiggede på drengene. Så længe de ikke ligefrem skændtes holdt hun sig i baggrunden.

"Jeg skal da følge med og se hvor godt I klarer jer. Og jo, det er også træning for mig, dobbelttræning. Jeg får jo gavn af mine kloners erfaring bagefter." et selvtilfredst smil dukkede frem under hans maske. "Så, er I klar?"

"pff.. du skal bare finde en vej til at dovne men ja vi er" sagde han og allerede nu tog en kunai op, i tilfælde af at Kakashi ville begyndte lidt før.

"Kakashi-kun er altså ikke doven," protesterede Rin. "Han har jo lavet et træningsprogram til os, Obito-kun!"

"Som der tog cirka to timer at lave. Og fire timer i at sætte det hele op." sagde han med en let skulen til Obito. "Nuvel, hvis I er parate, så start."

Obito ville gerne havde stikket sind tunge af ham igen men begyndte at løbe imod den forhindringsbane, kikkede lidt tilbage på Rin.