Blomster [gakuen]

// som titlen siger - kun gakuen\\


Naruto havde fået fri fra skole. Han gik med hænderne i lommerne. Hvad skulle han dog lave idag? Det var en kedelig dag i skolen. Han havde sidet foran, og de andre i klassen havde kastet viskelæder stumper på ham, og når det irriterede Naruto, hvor han kastede 1 tilbage, fik han eftersidning!! Naruto fnøs. Han gad ikke hjem til Jiraiya, han ville bare tage det useriøst, og grine af det. Naruto sukked. Han stoppede op, da han stod ved broen, hvor ham og sasuke tit hænger ud. Der fra kan han se ned igennem gå gaden.

Shikamaru kom gående ned an gågaden efter at være blevet fanget til eftersidning med Naruto og Kisame. 'hvorfor er det min skyld at timen var så kedelig at jeg faldt ned at stolen. men det var nu meget sjovt at drille Ino sammen med Kisame'
efter at være gået lidt for han øje på en forretning der sælger gamle ting fra Kina.

Naruto står lænet over geLændert. "hm" han står lidt i sin egen verden og tænker dagen igennem. Han ville gerne ha snakket med Sakura idag, men han fik det ikke gjort, fordi han igen fik eftersidning, og hun altid er sammen med sine veninder!

Sakura vandrer rundt omkring i byen. Egentligt havde hun tænkt sig at gå hjem og lave lektier direkte efter skole, men nogle af de andre piger havde hevet hende med ud og shoppe, og nu vandrede hun bare ensomt rundt og vidste ikke helt hvad hun skulle. Lektierne virkede så kedelige for hende lige nu.

Naruto sukkede. Han kiggede ned iblandt menneskerne. Han stivnede. Der var hun jo! "Sakura!" råbte Naruto, men hun kunne ikke høre ham. Han bed sig i læben. Kiggede til begge sider, så løb han til venstre, sprang over gelændert, landte på græsset, han smilte over at det lykkes. Men for tidligt. Han mistede balancen og faldt! Han trillede ned af Bakken. Han sætte en hånd i jorden og fik stoppet sit fald. Han fik rejst sig. Han tog et skridt, og det gjorde ondt i højre knæ. Han bed sig i læben. "Sakura" hviskede han. Han humpede resten af vejen, ned af Bakken. Han kom til gå gaden kiggede forvirret rundt efter hende. Men hvor var hun!?

Sakura kiggede sig omkring. Var der ikke en der kaldte på hende? Hun trak på skulderene, det var sikkert ikke noget, hun hørte nok syner. Langsomt begyndte hun at gå længere ind i byen, hun havde intet og lave, så måske ville hun finde nogen hun kunne snakke med derinde? Hun sukkede. Alle var sikkert allerede hjemme, eller havde lavet aftaler. Selv Ino var nok i fuld gang med et eller andet. Hun stoppede ved blomster butikken og kiggede lidt på de mange forskellige blomster.

//Så bruger smartass her lige overskriften som inspiration!! ^^

Naruto bøjede sig frem over. Man hvor gjorde det ondt!! Han klemte omkring sine ben. Han havde endelig chancen for at være alene med Sakura! Han måtte finde hende! Han bed sig i læben, igen. Og begyndte at løbe. Imens han løb kiggede han på menneskerne han løb forbi, hun måtte være her et sted!?

Sakura vendte sig langsomt om og sukkede. Hun drømte stadig om at hun en dag ville få blomster fra nogle som kunne lide hende. Uden at det var fordi hun på den ene eller den anden måde var endt skadet på hospitalet. Hun tog et par skridt frem og følte så nogen komme løbende ind i hende, hvilket forårsagede at de begge endte på jorden. Hun rystede lidt på hovedet og skulle lige til at råbe op, da hun opdagede at det var Naruto og blev helt mundlam.

Naruto landte på røven. Han ømmede sig. Han fik rejst sig hurtigt. "undskyld! Undskyld" sagde han masser af gange. Han kiggede på pigen han havde væltet. Han stivnede. "Sa..Sakura"

"Na...Naruto?" Sakura gloede dumt på ham. Burde han ikke være hjemme nu? Han plejede som regel aldrig at vandre alene rundt medmindre noget var helt galt. "Hvad laver du ude nu?" hun kiggede nysgerrigt på ham mens hun langsomt fik rejst sig op og børstet skidtet fra jorden af sig. I et øjeblik kom hun i tanke om at hun faktisk burde være vred på ham fordi han væltede hende, men af en eller grund kunne hun ikke finde nogen vrede inden i sig lige nu.

Naruto stirrer på hende, en smule skræmt. Han havde mistet modet. Han sank en glump. Kløede sig i nakken. "jeg.." ledte efter dig, fordi jeg ville være sammen med dig. Nej.. Det kunne han ikke sige. "jeg.." håbede at traffe dig. Nej hellere ikke! Det begyndte at blive pinligt. Han måtte finde på en løgn. Han kiggede til siden. Opdagede butikken. "Jeg ville købe blomster..." løgn han.

"Blomster? Til hvem dog?" hun fniste en lille smule og kiggede nysgerrigt på ham. Hun troede dog ikke helt på ham, for hvem skulle Naruto dog købe blomster til? Det kunne selvfølgelig være Hinata, de to virkede som om de var begyndt at få det bedre sammen efter Hinata åbnede sig op og fortalte ham om hendes følelser. Et suk undslap hende og hun rystede forvirret på hovedet. Nej, hun kunne ikke sukke. Hun havde jo allerede fortalt sig selv at det var Sasuke hun var forelsket i, ikke Naruto.

Sasuke gik rundt i byen. Han kiggede ind af et af butiksvinduerne, og fik øje på et barn, der stod med en stor frøbamse i armene. Det fik ham hurtigt til at tænke på Naruto. Gad vide om han var ved broen? "Tsh..." Sasuke fnøs lavt. Hvor skulle han ellers være? Der var jo ingen andre, der gad at hænge ud med den frøelskende dreng, end ham selv. Han gik stille videre og fik lidt efter øje på Sakura og Naruto.

Naruto smilte til hende. Ja! Hun hoppede på den! Normalt kunne Sakura altid se igennem hans løgne, men ikke denne gang! Han smilte størrer fordi han troede hun intet havde opdaget. Hans smil falmede dog da hun spurgte hvem de var til. Han stirrede på hende. "til hvem?" spurgte han lavt. Han kløede sig i håret. Til hvem!? TIL HVEM!!!!? Han kiggede rundt, lille pige, gammel mand, hund, blå trøje. Blå. Blå!? "Sas.. Sasuke!!" røg det ud af ham. Han sank en glump. "..."

Sasuke, der stod og kløede sig undrende på halsen over, hvad de to lavede sammen, løftede forbavset et øjenbryn. Nævnte Naruto lige hans navn?

"Til Sasuke?!" Sakura stirrede forbavset på ham og åbnede munden i chok. Hun tog et lille skridt tilbage og noget indeni hende gjorde pludselig ondt. "øh, okay" hun smilte halvhjertet og kiggede væk. "Jeg må nok heller... øhm... Jeg må nok hellere se at komme hjemad" mumlede hun og vendte sig for at gå sin vej.

Naruto tog sig til hovedet. Han havde lyst til at skrige. "nej!! Vent!!" udbrød han. Q.Q

Sakura vendte sig igen og så forvirret på ham. "Hvad?" spurgte hun og lød en smule mere hård end forventet. Hun havde bare ikke lyst til at vise at hun følte sig lidt såret.

Hvad nu - skændtes de? Sasuke sukkede. Så skulle han vel redde trådende ud for dem. Han gik hen til dem, "... hey."

Naruto åbnede munden. Han ville fortælle hende sandheden! Helst inden hun væmmes ved ham! "sandh.." han stoppede op, da han blev afbrudt. Han kiggede på stemmen. Sasuke. Ej helt ærligt!? Det kunne kun gå galt nu! Naruto sukkede højt.

"Hey Sasuke-kun" Sakura smilede bredt til ham og glemte i et kort sekund alt om Naruto. Så vendte hun igen hovedet mod ham og mistede lidt af sit smil. "Hvad var det du prøvede at sige Naruto?" sagde hun langsomt og prøvede at skjule den sårede følelse hun havde følt før.

Naruto kiggede jaloux på Sasuke. Han kiggede så igen på Sakura. "oh.. Ingen.. Ting" løgn han. Det var for flovt nu, hvor Sasuke var her. Sasuke var hans bedste ven, men selv ikke han viste hvad Naruto følte for Sakura. Han kiggede på dem i tavshed. Måske var Sasuke osse forelsket i hende?

"Åh, okay" Sakura smilede kort og kiggede så frem og tilbage på dem. "Jeg... jeg tror jeg bare smutter hjem" inden hun havde afsluttet den sætning var hun allerede vendt om og startet med at løbe. Hendes tanker forvirrede hende og tvang hende til at kæmpe med sine tårer. Men hun ville under ingen omstændigheder græde foran dem! Så hellere når hun var alene.

Naruto kiggede efter Sakura. Han stod lidt og mumlede hendes navn. Skønt, han havde ødelagt det. Han kiggede på Sasuke. "hvad gør vi så nu?" spurgte han trist.

Sasuke kiggede efter Sakura. Hvad var det for en underlig kold aura, der havde været mellem hans to skolekammerater? Han vendte sin opmærksomhed mod Naruto, da han hørte hans stemme, "du skal ikke spørge mig - det er din ven. Jeg kom bare herhen for at høre, hvorfor mit navn blev nævnt."