Blomster [gakuen]

"Hvad du skal gøre med ham?" spurgte Iruka forvirret. "Øh. Jo, det kommer an på.. hvorfor du egentlig ville give ham blomsterne;" Iruka spekulerede på om alt det her var en practical joke.

Gudskelov... det lod til at Iruka ikke havde opdaget ham endnu. Hvis han så bare liiige kunne....

Tankestrømmen fortsatte, idet han forsøgte at se så naturlig ud som muligt, samt skjule buketten, mens han gik forbi dem, hen af vejen.

Naruto stoppede op da Iruka stillede ham det spørgsmål. "Hvorfor jeg?" hviskede han. Han sank blikket og og tænkte på Sakura. Han ville så gerne være sammen med hende, snakke med hende, bare 1 gang! Alene! Uden et skænderig! Uden noget drama, men det var altid umuligt. Altid var der noget galt, eller så snakkede Sakura med andre, aldrig havde hun tid. Naruto sukkede. Han havde jo sagt til Sakura at han ville købe blomster til Sasuke, som en løgn, for at være sammen med hende. Men hun var blevet fornærmet og gået sin vej.

Sakura endte med efter et stykke tid at overbevise sig selv om at hun var uretfærdig overfor Naruto og rejste sig op. Hun kiggede sig omkring. Hvordan var det nu lige hun var endt her? Og hvilken vej var tilbage?. Hun sukkede, selvfølgelig havde hun været så blændet af tårer at hun havde glemt at se hvor hun var løbet hen, så nu havde hun vel ikke andet valg end at prøve at finde vejen tilbage og håbe på at hun ikke farede mere vild.

Iruka fattede naturligvis ikke hvad der i virkeligheden foregik. "Ja, Naruto." Han strøg drengen blidt over håret. "Hvorfor ville du give Sasuke blomster? Var det for at vise, at du kan lide ham?"

Naruto sank blikket. Iruka strøg ham over håret. Naruto stirrede på Iruka da spørgsmålet blev stille. "HVAD!? NEJ!! NEJ!! Neeeej!!" skreg han og slog ud med armene. Han tog hænderne op til sine kinder. Det gav et sug i hans mave. Det blev pludseligt så varmt. Naruto stivnede. Hvad betød det? At han faktisk godt kunne lide Sasuke!?

"Tag det roligt, Naruto!" Iruka greb ham om håndledene og holdt fast. "Hvorfor ville du give ham blomster, hvis du ikke er forelsket i ham?"

Lige idet Kakashi troede han skulle slippe uset forbi dem - han var så fokuseret på dem at han ikke lagde mærke til andre - stødte en mand ind i ham, og han snublede, ned af den bakke Iruka og Naruto var ved, og tabte buketten et kort stykke foran sig.

Sasuke forsøgte desperat på ikke at kigge på Naruto, selvom han var nysgerrig efter at se hans ansigtsudtryk. Var han sur? Nej, ikke Naruto - han var bare ikke typen, der blev sur over sådan noget. Såret? Pft, hvorfor skulle han være såret - der var ikke noget at være såret over overhovedet. Det hele var også de dumme blomsters skyld.
Sasuke pillede langsomt bladene af en af roserne, mens hans tanker hvirvlede rundt i hans hoved. Da alle bladene var væk, begyndte han i stedet at kradse i stilken.

Naruto stirreden på Iruka, han hørte en lyd bag sig og kiggede på Kakashi. "....."

"Kakashi?" Iruka var nu fuldkommen forvirret. "Hvad laver du her? Har du også købt blomster til Sasuke?"

I det øjeblik var han taknemmelig for sin maske, da han bag den rødmede ret så kraftigt. "Nej da!" udbrød han - lettere forfjamsket - idet han hurtigt kom på benene, børstede støvet af sig, og samlede buketten op. "Du... du ved jo godt hvilken dag det er idag, ikk Iruka....?"

"Det er ons - Ah." Iruka rødmede og smilte til ham. "Jeg.. blev lidt forsinket på vejen hjem."

"Det kan jeg sådan set godt se," han smilede skævt.

Naruto lagde hovedet på skrå. Hvad ville Kakashi sensei nu her? Og hvorfor rødmede de begge? Naruto begyndte at trampe med den ene fod irriteret. Hvad forgik der!? Han lagde armene over kors, lukkede øjne. Følte sig Ignorret.

Iruka samlede Kakashi's blomsterbuket op fra jorden. "De.. de er flotte," han så Kakashi dybt i øjnene med et lille smil på læben. "Jeg var også på vej hjem..." Så kom han i tanker om hvad det egentlig var han lavede og blev øjeblikkelig professionel og faderlig igen. "Naruto.. hvorfor skulle Sasuke have de blomster?"

Naruto slog øjnene op. Han kløede sig i håret. Han viste ikke hvad han skulle svare. Han måtte finde en udvej! Han gik om bag Iruka. "Nå tak for hjælpen! Nu vil jeg ikke forstyre mere! Hyg jer!" sagde han imens han forsvandt.

Naruto tog nogle skridt imod Sasuke. Han borede sine negle ind i håndfladerne. Han var stadig såret. Hans skuffede ansigt stirrede på Sasuke. Så sukkede han og gik med tunge skridt Ud af centrum, ind i skoven. Det ville ikke nytte noget at forsøge at snakke med Sasuke.

Sasuke kiggede efter Naruto med lidt åben mund, men vendte langsomt sit blik mod blomsterne igen. Havde Naruto tænkt sig, at han skulle undskylde? Sasuke? Niks, aldrig - en Uchiha undskyldte ikke for sådan nogle små ting. Desuden var det hele Narutos egen skyld.
Sasuke nikkede stille af sin egen beslutning om ikke at undskylde.

Sakura vandrede stadig rundt ude i skoven, prøvede på at finde vejen hjem, samtidig med at hun fik klaret sine tanker og fik grædt ud. Hun var så meget i sine egne tanker at enhver ville kunne snige sig ind på hende uden at hun ville opdage det. Hun var bare så forvirret. Hun kunne jo lide Sasuke, så hvorfor blev hun såret da Naruto for en gang skyld virkede interesseret i en anden end hende? Var hun mon jaloux, og følte hun rent faktisk noget for den stakkels dreng, som hun i årevis havde afvist og vendt ryggen til?

Naruto holdt blikket nede. Hvorfor var han så knust? Og hvad så hvis Sasuke ikke kunne lide blomsterne? Det betød intet! Naruto bed sig i læben. Han kunne hele tiden se Iruka foran sig, spørger om Naruto følte noget for Sasuke! Naruto rystede på hovedet. Det var jo åndsvagt! Han var forelsket i Sakura! Den smukkeste pige i hele verden!! Han kiggede op. "Sakura?" sagde han tøvene. Hun stod med ryggen til ham, han kunne ikke se hendes ansigt.

Sakura drejede sig rundt hurtigt da hun hørte Naruto's stemme. Hun prøvede at tørre sine tårer væk, men vidste at det allerede var for sent. Så meget som hun havde grædt ville hun sikkert være rød omkring begge øjne, og tårene gav ikke så let op. Selv Naruto ville kunne se at hun var virkelig ked af det, men om han kunne se hun var såret var jo en helt anden sag. "Na... Naruto? Hvad laver du her?" mumlede hun, og snøftede.

Naruto havde et trist ansigt, han trak på skuldren. "det husker jeg ikke længere" sagde han kort. Hvad lavede hun her? Skulle hun ikke hjem? Naruto kiggede på hendes ansigt, hendes øjne var røde, og hun havde grædt? Hun snøftede. Han gik lidt tættere på hende. "Er du blevet forkølet?" spurgte han dumt. Men han mente spørgsmålet. Han kunne ikke regne ud at hun havde grædt fordi hun var ked af det.

Hun rystede stille på hovedet og følte nogle tårer trille ned af hendes kinder. "Nej, jeg er ikke forkølet Naruto" mumlede hun, på en hverken sød eller sur måde, bare trist og nedtrykt. Hun fangede i et kort øjeblik hans blik og snøftede så igen. "Hvorfor ser du så trist ud?" hun prøvede at lyde lidt munter, men endte dog bare med at lyde endnu mere trist. "Er der noget galt?"